Naturen mister sin værdighed

– når den ikke har din frihed

Mere natur – UDEN hegn 

Vi skal ikke eksperimentere med den natur vi har – men vi skal skabe større naturområder

Fri Natur arbejder for at skabe MERE natur i stedet for at fælde og ødelægge den skov vi har.

Fri Natur arbejder for, at ændringer eller etablering af natur, er baseret på bredt funderede videnskabelige retningslinjer, hensyn til klima, praktiske erfaringer og lokal forankring.

Der er planer om at 46% af vores rekreative natur skal hegnes og afgræsses. Omlægning med fældninger og græsning af skovarealerne kan få negative konsekvenser for den eksisterende biodiversitet, som endda de sidste 10 år har været i fremgang.

Rewilding-ideologien vil sætte skoven 200 år tilbage – til dengang Danmark kun havde 3% skov:  Man vil hegne og udsætte husdyr – og fælde træer og fjerne “invasive” nåletræer, fx gran – til trods for, at det er her de vilde dyr har deres gemmesteder. Det er respektløst for vores eksisterende skov og vildt.

Naturnationalparker for alle danskere – eller turistparker med elg- og bisonsafari?

De lokales adgang og det blomstrende friluftsliv i naturen erstattes af øget turisme og folk med kikkerter. Folkesundheden kommer med planerne for naturnationalparker

Græsning af skovene vil ødelægge den eksisterende biodiversitet som ER i fremgang

At biodiversiteten er i fremgang i de danske statsskove kan vi takke skovfolkene for. Den naturnære skovdrift bidrager udover øget biodiversitet også med bæredygtige byggematerialer og en forbedring af CO2 regnskabet. I fremtiden kommer Danmark i stedet til at importere mere træ fra udlandet – fx fra Rusland. Det skal holdes op mod de 62% landbrugsarealer, som Danmark ellers er dækket af, hvor artsrigdommen er meget lav. Prioriteringen er helt hen i vejret.

Meld dig ind i FriNatur for kun 100,- årligt og giv os en stemme mere til fri natur uden hegn. 

Der er ikke er meget data eller evidens for effekten af rewilding, og det vides ikke om store græssere er nødvendige for dansk biodiversitet.
Meget forskning peger på, at det er processer i jord og abiotiske effekter i vand, der er determinerende for økosystemers udvikling – ikke tilstedeværelsen af store græssere. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad resultatet af udsætning af store græssere vil blive […] Rewilding er et eksperiment, og vi bør diskutere, om det er ønskværdigt igangsætte en masse eksperimenter, især med arter, der er forsvundet naturligt fra Danmark, som bison eller om man skal vente på evidens.

Carsten Rahbek, Professor og Centerleder for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved